Ørestad Klassiske Musikfestival

(H)ørestad – sætter lyd til byen
Ørestad Klassiske Musikfestival hylder den klassiske musikscene og oplader Ørestad med hjerte, sjæl og lyd. Vi forener kunsten med fællesskabet og samler store som små om klassisk musik af høj kvalitet.

Oplev Ørestads arkitektur runge med meningsskabende musikalske oplevelser. Musikken lever i (H)ørestad d. 21. – 27. november – lyt med.

(H)ørestad – sætter lyd til byen
Ørestad Klassiske Musikfestival hylder den klassiske musikscene og oplader Ørestad med hjerte, sjæl og lyd. Vi forener kunsten med fællesskabet og samler store som små om klassisk musik af høj kvalitet.

Oplev Ørestads arkitektur runge med meningsskabende musikalske oplevelser. Musikken lever i (H)ørestad d. 21. – 27. november – lyt med.

Koncerter 2022

Her kan du læse om årets koncerter på Ørestad Klassiske Musikfestival

Niklas Walentin

21/11, kl.20.00

Walentin-Kvartet på Ørestad Bibliotek

Kom med til storslået jazz-koncert, når Niklas Walentin hylder et af sine store forbilleder, den danske jazz-stjerne Svend Asmussen (1916-2017), med en virtuos udgave af “June Night”.

Sammen med tre af danmarks store jazz-musikere, Snorre Kirk, Anders Fjeldsted og Calle Brickman, fortolker Niklas Walentin disse virtuoso og flamboyante solo’er, der er nedskrevet fra Asmussens hånd igennem hans lange karriere.

Morgensang på Ørestad Gymnasium

23/11, kl.19.00

Aftensang på Ørestad Gymnasium

Når vi synger sammen, sker der magiske ting med os. Vores hjerter slår i takt, endorfiner pumpes ud i vores kroppe, og det er rent ud sagt umuligt at være i dårligt humør og synge samtidig.

Onsdag d. 23/11 kl. 19 samles vi i forhallen på Ørestad Gymnasium og synger sammen i cirka 30 minutter. Bariton Jakob Vad laver ekstra lækker vellyd, som du kan læne dig ind i, og slagets gang ledes på tryggeste vis af sopran Nickie Johansson. 

Stina Bruun Schmidt

25/11, kl.14.00

Orkesterkoncert på Ørestad Skole

Vores nye Ørestad Festivalensemble elsker Beethoven! Og det gør vores dirigent Maria Badstue også.

Og vi får besøg af komponist Peter Bruun, som sammen med Maria Badstue guider dig gennem koncerten og giver indspark til, hvorfor så mange mennesker på kloden elsker Beethoven og klassisk musik. Koncerten henvender sig lige præcis til dig, som endnu ikke ved, at du elsker Beethoven og klassisk musik! – men også til feinschmeckere, der vil opleve nogle af de Københavns fineste musikere spille Beethoven!

Små komponister

26/11, kl.10.00

Små Komponister på Ørestad Bibliotek

I “Små Komponister” laver børn musik sammen med den professionelle komponist Peter Bruun og violinist Cæcilie Balling.

Vi bruger instrumenter, som alle kan spille på, og det kræver ingen særlige forudsætninger at være med.

Musikken bliver til gennem leg med lyd, fantasi og fortælling. Workshoppen afsluttes med, at vi har lavet et musikstykke, som vi spiller for hinanden, for forældre, og for hvem der ellers har lyst til at lytte.

Opera Legeplads

26/11, kl.12.30 og 14.00

Opera på Legepladsen

“Opera på Legepladsen” bringer den topprofessionelle operaoplevelse ud til alle jer, som bruger de offentlige legepladser i Ørestad.

Musikken består af de allermest kendte operaarier, som vil være genkendelige for mange, og du vil opleve en intens wow-fornemmelse af akustisk musik, når Nickie Johansson & José Valente styrer slagets gang.

Kl. 12.30: Aktivitetstaget Bella
Kl. 14.00: Legepladsen i Byparken
Varighed: 15 minutter

I tilfælde af vådt vejr, optrædes der i stedet på Ørestad Bibliotek.

 

V-Coloris

27/11, kl.15.00

V-Coloris på Traktørstedet Vestmager

Dansk/rumænske V-Coloris vil med garanti levere en musikalsk oplevelse, du sent vil glemme.

Kvintetten dykker typisk ned i mindre kendte værker og bruger dem som supplement til deres kernerepertoir.

De gjorde sig i 2019 positivt bemærket ved at vinde 3. prisen ved Carl Nielsen International Chamber Music Competition samt 2. prisen ved Bucharest International Music Competition.

Hvad er Ørestad Klassiske Musikfestival?

Bydelen Ørestad er bemærkelsesværdig af mange årsager og rummer flere ikoniske bygninger som Crowne Plaza med dets enorme atrium, Ørestad Gymnasium med dets imponerende arkitektur, Royal Arena, 8-tallet og Ørestad bibliotek med højt til loftet. Ørestad er på alle måder en bydel i rivende udvikling. 

Området har dog meget få kulturelle tilbud – og på det klassiske musikalske område – ingen. I 2021 så vi derfor en oplagt mulighed for at tage de første spadestik til, at Ørestad kunne få sin egen klassiske musikfestival – (H)ørestad.

I november 2021 så Ørestad Klassiske Musikfestival – (H)ørestad for første gang dagens lys, og fik en forrygende kickstart med enorm opbakning fra lokale instanser i Ørestad.

Og lige om lidt går det løs igen, når Ørestad Klassiske Musikfestival løber af stablen d. 21.-27. november 2022 på udvalgte lokationer i Ørestad.

I år præsenteres et bredt og nøje udvalgt udsnit af den klassiske musikscene, og Ørestad oplades igen med hjerte, sjæl og lyd, når arkitekturen runger med meningsskabende musikalske oplevelser. 

Hvem står bag?

Initaitvtagerne til (H)ørestad er:

  • Maria Badstue, dirigent.
  • Jens Balslev, bratchist i Det Kongelige Kapel.
  • Peter Bruun, komponist, musikpædagog og ph.d.-studerende.
  • Stina Schmidt, mezzosopran, indehaver af Schmidts Akademi og en del af Nontardar.

Persondatapolitik

Copyright © 2023 Ørestad Klassiske Musikfestival